Det hele var så nemt. Du ville banke på døren til mit værelse, jeg ville lade dig komme ind, og straks ville jeg tage din hånd i min, blot for at mærke din varme gøre mig tryg. Derefter ville du lade mine læber kysse dine, så vi sammen ville blive ét. Du havde kraften til at få et kram til at sige mere end tusinde ord.
Men jeg kan se det hele nu.
Jeg var bare hende der skulle trøste dig, fordi du ikke kunne få det du ville have. Du er lige som alle de andre. Du havde forelsket dig i hende, drømt dig væk i hendes smil i timer, hun havde afvist dig, på den koldeste måde som kun hun kan.
Og jeg holder stadig din hånd, velvidende at det er hende du vil have.
Jeg behøver dig jo.
Jeg er afhængig af dig, jeg er afhængig af tryghed.
Men dine hænder er ikke længere varme.

Nogle gange skal man bare lade tingene ligge, for ellers risikerer man bare at det bliver endnu mere ødelagt end det i forvejen er...

Næstefter dig, er det bedste jeg ved at ligge i dine arme.

Jeg forelskede mig i dig, da der krøllede sig et smil på dine læber aller første gang.
Men snart har jeg glemt dig..

Jeg elsker dig for meget til at lade dig gå..

Han tog min hånd. Jeg var skrækslagen. Han hviskede i mit øre: "Jeg passer på dig, ingen skal have lov til at gøre dig ondt."

Os to.

Dit smil får mig op når jeg er nede og dine skinnende, havblå øjne har varmet alt, selv spidsen i min lilletå, op.
Jeg forestiller mig, dig og mig gå hånd i hånd rundt i julegaderne, med den dalende sne ned over os.
Men jeg er nød til at se realiterne i øjnene.

Det bliver aldrig os to, men det kunne være så smukt.

Det du gør.

Og ved du hvad der virkelig irriterer mig?
Det irriterer mig at du altid vil diskutere, Det irriterer mig at du aldrig siger når jeg gør noget godt, men at du ikke kan tie stille når jeg gør noget dårlig.

Det irriterer mig at du ikke vil prøve at få mig til at forstå, det irriterer mig at jeg ikke kan forstå, det irriterer mig at jeg altid skal leve op til dine forventninger.

Og det irriterer mig at jeg irriterer dig..

Det handler alt sammen om kærlighed.

Og hun ved alt..
Hun ved hvad alle hovedstæderne i Europa hedder
Hun kan ni forskellige sprog
Hun kan regne selv de sværeste regnestykker ud i hovedet
Alle forventer at hun kunne svaret på alt

Selv går hun forvirret rundt..
Kan ikke svare på hvordan det føles at være elsket
Ved ikke hvordan det er at være forelsket
Kender slet ikke til den følelse man får når man bliver kysset
Hun ved intet, og ingen ville lære hende det..

At få for meget.

Du kunne godt lide det ikke? Du kunne godt lide de flyvende sommerfugle i din mave. Du kunne godt lide følelsen af at være elsket.

Faktisk elskede du det mere, end at få din fredagsslik om torsdagen.

Og du ville tage min hånd og hviske at jeg var som fyldet i dine fyldte chokolader. Du ville have mere og mere af mig. Mere og mere kærlighed. Du kunne ikke få nok.

Men efterhånden blev du træt. Du lod som om intet var galt og at du kunne alt. Men du var træt. Du havde fået for meget. Altså kærlighed.

Men jeg - jeg længes stadig efter kærlighed. Du havde fået det hele selv, og nu står jeg uden.

Jeg gav alt jeg havde, men du ville ikke dele.

Lysende hjerter.

Lyskæden er hængt op på ny. Derpå er tyve røde hjerter der skinner om kap.
Hver og et hjerte har en ønske hængende på sig, som de brænder for.
Ingen af hjerterne lyser for dig.
Du skal ikke være ked af det, eller føle dig snydt.
For der er et hjerte der lyser for dig, banker for dig og ønsker dig mere end noget andet.
Men det har du allerede taget til dig.

Du tog det til dig dengang du smilede til mig for første gang.

Fortabt.

Langsomt og forsigtigt forelskede jeg mig i dig
Din kærlighed tryllebandt mig
Jeg er fortabt