På en måde så håber jeg, at du ved at du er den eneste jeg drømmer om.

Det er dejligt at vide, at uanset hvor i verden du er, og hvor langt væk fra mig du er, så er månen altid lige så stor ved dig, som ved mig - på størrelse med min tommelfinger.
Det der undrer mig er, om stjernerne også mister sin glans hos dig, som den gør hos mig, når du ikke er ved min side.

Var det ikke mere værd?
Var måden jeg kiggede på dig, måden jeg lidenskabeligt kyssede dine så bløde, farvede læber ikke nok? Har du overhovedet tænkt på minderne vi to har? De gange vi badede ved stranden, legede mudderkrig i skoven, snemændene der blev bygget, alt det alkohol som gjorde vores liv til et paradis, husker du? Spekulerer du overhovedet på hvordan jeg har det, er du ligeglad, rør det dig overhovedet? Jeg svævede jo altid flere meter over jorden, når jeg var sammen med dig, og jeg følte mig som den lykkeligste pige i hele universet. Var det det hele værd, at gøre som du gjorde?

Men vi har jo stadig minderne. Vi vil altid have minderne. Jeg savner dig.

Tusinde stykker - Anne Linnet

Man sir' at over skyerne er himlen altid blå
Det kan være svært at forstå når man ikk' kan se den
Og man sir' at efter stormens pisken, kommer solen frem
Men det hjælper sjældent dem der er blevet våde

For når vennerne forsvinder og når livet er blevet træt
Ser man alt med ganske andre øjne
Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
og skelne mellem sandheder og løgne

Man siger jo at det der sker er altid godt for noget
Troen har vi fået for at bruge den
Man sir' så meget, men ved så lidt når angsten den har fat
Sjælden mærker illusionen briste

For når vennerne forsvinder og når livet er blevet træt
Ser man alt med ganske andre øjne
Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
og skelne mellem sandheder og løgne

Alting kan gå itu
Et hjerte kan gå i tusind stykker
Kaldte du mig for ven engang
Så er jeg her nok endnu

Alting kan gå itu
Et hjerte kan gå i tusind stykker
Kaldte du mig for ven engang
Så er jeg her nok endnu

For når vennerne forsvinder og når livet er blevet træt
Ser man alt med ganske andre øjne
Man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
og skelne mellem sandheder og løgne

Alting kan gå itu
Et hjerte kan gå i tusind stykker
Kaldte du mig for ven engang
Så er jeg her nok endnu


Alting kan gå itu
Et hjerte kan gå i tusind stykker
Kaldte du mig for ven engang
Så er jeg her nok endnu
Kaldte du mig for ven engang
Så er jeg her nok endnu
Kaldte du mig for ven engang
Så er jeg her nok endnu

Mærkeligt nok kan jeg se det hele nu. Det hele blev så klar da jeg vaskede mine øjne med mine tårer.
Det er forbi, du vil ikke se mig mere.

Du fløj væk
Han forplantede sig i sandet
sorgfuld og søvnløs han var
Jeg begravede mig i dynen
grædefærdig
smuk musik i ørerne kunne åbne øjne
Og månen var nu fuldmåne
Nu var det November
Bladene begyndte at blomstre
At vågne op gjorde kærligheden
Ansigtet og farven var væk og
du var her stadig ikke
og savner
det gør jeg stadig
og ham
ham savner jeg og han savner dig
og kom nu hjem

Husk nu at de er der.
De er der når du har brug for dem, og de er der når du bare er til.
De viser dig vejen, når du ikke selv er i stand til at følge stien.
De er de lysende stjerner, der lyser det hele op når mørket har dig i sit tag.
De løfter dig op når du er faldet, så husk dem nu.
En dag så siger de måske stop, måske så ødelægger du det hele ved at glemme dem. Måske så får de nok af at bære dig gennem regn og slud.
Så for guds skyld, husk dem nu, de kommer ikke tilbage når de først er væk, og intet er mere kostbart end dem.
Vis dem at du ikke kan leve uden dem, gør det af kærlighed og fordi det ikke ville være rigtigt at lade vær.

Det er jo blikket i jeres øjne der lyser min dag op, og når i smiler så synger englene og jeg flyver op til himlen.

Kære du,
Jeg sender alle de stjerneskud du har brug for.
Du kan ønske hvad du vil, intet er for stort og selvom det kan være et lille ønske, kan det være noget stort for dig. Bare ønsk, og drøm.
Drøm de største drømme du kan, om at flyve på et flyvende tæppe med Aladin, og svømme langs havets bund med Ariel og hendes venner. Drøm om din eneste ene som du aldrig har drømt før.
Drøm de store drømme, de små har ikke noget magi.
Du kan drømme hvad du vil.
Drøm nu bare, jeg drømmer jo hele tiden om dig.

Særligt husker jeg dengang hvor vi var ét, dengang hvor vi var uadskillige og du vidste mere om mig, end jeg selv gjorde.
Jeg husker barnelatteren, og blikket i dine øjne.
Dengang ville jeg så gerne være dig, du var jo så fin, med dine lyse fletninger der faldte så naturligt ned over dine skuldre og din røde kjole og dine smukke lysende grønne øjne.
Du var så glad, og så sød, og så dejlig og jeg er sikker på at du måtte have smeltet nogle små drengehjerter.
Egentligt havde du taget mit hjerte, for du fik mig til at være den lykkeligste lille pige, når du blottede dine små hvide tænder i et smil, og måden du holdte mig i hånden sendte varme ud i alle små kroge i min krop.
Men blikket i dine øjne ændrede sig.
Du sang ikke længere de samme glade sange.
Fletningerne på dine skuldre faldt ikke længere så smukt, og viste at din far ikke længere redte dit hår hver aften inden du ville falde ind i drømmene.
Og jeg sagde ikke noget.
Du sagde ikke noget, for du var jo så fin.
Du er jo så fin.

"Det er jo bare et spørgsmål om tid, før jeg forsvinder igen."

Det var som at få smidt en sten i hovedet, jeg kunne se det på hende. Han havde sagt det så selvfølgeligt, så naturligt, som at han havde sagt at han lige ville gå ned til den lokale døgner og købe noget mælk. Jeg kunne se på hende at hun var knust, hendes ellers så brune øjne blev sorte og hun var landet så hårdt på jorden, efter et fald ned fra en lyserød sky. Og da hun havde det værst gik han fra hende, uden at vide at han var hele hendes liv. Og da gik hun ud i det uvisse, væk fra alt, og dagen i dag er hun væk. Hun tog en enkeltbillet til stjernerne.

Og nu er jeg nok nødt til at gøre det samme, for hun var hele mit liv. Jeg har drømt om hende lige siden jeg så hende første gang, og når hun smilte, så sang englene. Hendes øjne fik stjernerne og solen til at se grimme ud. Hun gjorde nat til dag, nu er det hele mørkt. Hun var jo bare mit lys i mørket.

Så i nat ser jeg lyset igen.

Kærlighed er det der får os til at tro på det gode.
Kærlighed er svaret, målet og midlet.
Kærlighed kan vare evigt.
Kærlighed er også når et varmt smil smelter et koldt hjerte.
Kærlighed er det ocean man endnu ikke har fundet et kompas til.
Kærlighed begynder der, hvor der ikke ventes gengæld.
Kærlighed kan give styrke til den svage og tåre til den stærke.
Kærlighed er, at give uden at huske og modtage uden at glemme.
Kærlighed findes der ingen vej til, kærlighed er vejen.
Kærlighed tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt.

Kærlighed behøver mennesket for at leve, det er lige så nødvendigt som lys, mad og vand.

Du kunne da forhelvede bare have taget dig sammen.
Jeg prøvede at give dig alt hvad du havde brug for, jeg prøvede at være din pige ligesom du ville have jeg skulle være det - men det var jo ikke nok for dig.
Du ville ødelægge mig fuldstændig indeni, rive alle tråde fra hinanden, se mig smuldre langsomt og se mig med røde, hævede øjne som ville være begravet i mine tårer, imens du selv ville stå grinende og ydmyge mig, til der ikke længere kunne være noget som ikke var ligegyldigt.

Og dum som jeg er tror jeg stadig at der er en chance, en til en million, for at jeg en dag vil være din pige, ikke den første, men den sidste.
Jeg vil jo bare så gerne være den ene pige.

Og der fløj de sammen. De var blevet et par, og sådan skulle det være for evigt. Sammen havde de små unger, som sammen sad i reden pippende efter mad. Og det var lige som det. De skulle ikke tænke på kærestesorger, men kun finde føde.

Men intet varer jo for evigt, vel?

Virkeligheden kalder.

Jeg drømmer om dig. Jeg drømmer om et bål på stranden en sommeraften, bare med dig og mig.
Jeg drømmer om at tage dig med i zoologisk have, tivoli, til et andet land, for at mærke dit nærvær. Jeg ønsker dig bare så meget. Jeg ønsker at vi en dag kunne ligge og kigge på stjerner sammen, hånd i hånd. Jeg drømmer om at ligge og kigge dig dybt i dine blå øjne dagen lang. Jeg drømmer om at plukke jordbær med dig, jeg drømmer om at gøre noget du gerne vil sammen med dig. Jeg har også drømme hvor jeg ville have kysset dig, yndefyldt, drømmende og forsigtigt.

Men, det er kun drømme. Og i stedet ligger jeg nu foldet sammen i min seng, med dynen trukket helt op under halsen, og med de ellers så dyrebare tårer ud over hele mit røde ansigt.

Og det skulle have været fuldstændig lige meget hvad vi gjorde i går, hvad vi gjorde i sommers og hvad vi gør imorgen. Vi havde aftalt det ikke skulle betyde noget.
Men det betyder noget for mig. Det betyder noget når du siger at jeg er perfekt som jeg er. Det betyder noget når du krammer mig. Det ekstra lille klem du giver inden du giver slip, dét betyder så meget. Den måde du kører dine hænder gennem mit lange, mørke hår, og derefter lader det falde ned på min krop igen, det betyder noget for mig.
Det giver mig så mange indtryk. Jeg havde ingen intentioner om at forelske mig i dig, men da jeg kiggede i dine brune øjne, så jeg noget jeg aldrig havde set før. Noget mystisk, og noget spændende.
Det var overhovedet ikke meningen, men jeg kan ikke lade dig være, jeg er nødt til at have dig. Jeg er nødt til at lege med mine fingrespidser i dit korte, lyse hår. Vi passer jo sammen forfanden.
Men måske så er jeg den eneste som kan se lige præcis dét.

Hvis du bad mig om at forlade dig, så ville jeg gøre det uden så meget som at blinke.
Men du har ikke bedt mig om at gå fra dig, det er det som gør det så fandens svært.

Og sandheden er, at jeg aldrig helt har glemt dig. Jeg tænker på dig hver dag, tænker på os hver dag. Jeg ved at jeg aldrig rigtigt har vist dig hvor meget jeg holdte af dig, eller gør.
Det blev for meget for dig, og nu har du fundet en anden.
Selvom jeg ikke viser det, gør det ondt. Facaden skjuler det hele. Du er stadigvæk den jeg drømmer om hver nat, og dag. Du er med i alt jeg gør, tanken om hvad du ville kunne lide dukker stille frem hver gang jeg er nødt til at vælge.

Hvis jeg kunne vælge, ville jeg have tiden tilbage.
Til dengang vi så på stjerner. Og ved alle de lysende stjerneskud ville jeg i stedet have ønsket et for evigt, istedet for at håbe det ville fortsætte.

Jeg savner dig, min pude lugter ikke længere af dig.

"... kærligheden er udødelig, selvom kroppen ikke er det."
-Nicholas Gage.

Og jeg vil elske dig for evigt, eller i hvert fald indtil at mit hjerte siger stop.

Min far sagde engang: Når man peger på andre, skal man altid huske på, at man peger på sig selv med tre fingre.

Tak far, for at have åbnet mine øjne.

"Jeg ligger søvnløs her til den dag du står her igen."

Og der danser de rundt. Uvidende om verdenen udenom.
De smiler og småsnakker, imens de følger musikken rundt i alle lokalets hjørner.
På en måde har jeg ondt af dem, de ved ikke hvad der venter dem.
De ved intet om knuste hjerter der er værre end hudafskrabninger efter fald på knæ.
De ved ikke noget om de mange mennesker der giver deres liv til krig og kamp og den store verden der er igang, som de ikke kender til. Miljøet ved de heller ikke noget om.

Men jeg smiler, for de danser jo så fint de små børn, og jeg husker den gang, da jeg var ligesom dem.

Det værste er, at lade dig gå med troen, om at alt er fint, for jeg har så svært ved at lyve for dig.

...og så er der tankerne, om at dig ved min side, faktisk ville gøre alt fint.

Det sværeste var da du sagde farvel.
At se dine fingerspidser køre langsomt ud af mine, velvidende at det ville være sidste gang.
Dine fingre var våde, efter et langt forsøg, på at tørre mine tårer væk, og dine egne, men nogle tårer kommer ikke til at tørre.
Dine øjne var heller ikke de samme havblå øjne som de plejede at være. De var så mørke, og så uforudsigelige. Den udstråling, som du havde, som plejede at få skyerne til at forsvinde, var selv som forsvundet.

Inderst inde vidste jeg godt det ville ske. Det havde været så perfekt. Alle sommerdagene vi havde tilbragt på græsset ved søen, liggende i hinandens arme og gættet hvad de forskellige skyer skulle ligne. Alle de aftener vi kiggede på stjerner, og ønsket vores dybeste ønsker, når stjerneskudene fløj over himlen. Jeg ønskede for dig, jeg ønskede at du kun ville få det bedste. Det betyder vel, at vi to ikke er perfekte. Det havde vel egentligt været for perfekt det hele.
Jeg ved ikke hvad du ønskede, måske vil jeg ikke engang vide hvad du ønskede. Måske så går ønsker bare ikke i opfyldelse, måske så er tro ikke engang nok.

Det sværeste var da du sagde farvel. Du virkede så afklaret, men dog så usikker.
Måske ville min stemme have fået dig til at ændre dit valg.
Men jeg kunne ikke snakke, tårerne svækkede mit syn, og der var kun silhuetten af dig tilbage.
Det værste var da du gik. Jeg var som forstenet, og ude af stand til at finde svar på det hele.
For jeg havde mistet en del af mig, jeg havde mistet en stor del af mig.
Hvad skal jeg gøre, når den bedste ting ved mig var dig?

Jeg vil så gerne skrive, men jeg er tom for ord. Du gør mig tom, du har taget mit hjerte og min hjerne med dig.

Jeg elsker dig for meget, til ikke at lade dig gå...

Hun elsker ham, men han ved det ikke.
Han elsker hende, men han ved ikke at hun ved det.

Og så er der hende den anden.
Hun elsker ham, og han ved det - men han elsker ikke hende.

Alle de fordrukne blikke, og kroppe der danser i takt med beatet i musikken.
Tankerne i deres hovedet er glemt, og tilbage er kun bassen, som overtager hele atmosfæren.
Et lille skub i ryggen er alt hvad jeg mærker. Udover det er der alle de folk, som måske endeligt har fundet en at blive én sammen med.
Måske ligger der endda nogle i hjørnet, som ikke kan få nok af hinanden.
Midt på dansegulvet er der måske også ved at starte et slagsmål, måske står jeg faktisk midt i det hele.
Blitzen lyser det hele op, sammen med de blændende lys, som skifter retning hele tiden.
Er der mon nogle der kalder på mig, nogle som jeg engang har mødt?
Men det eneste jeg kan se er dig, dig med en anden pige.
I står der midt i det hele, viser jeres lidenskab for hinanden, uafhængig af alle andre, bare jer to.
I nat havde jeg drømt det skulle have været mig, men drømme svigter, og bliver overtaget af virkeligheden.
Men jeg er glad, for du er glad.
Og jeg ser kun dig.