Hun lader som om. Hun smiler et fortryllende smil, men det er ikke ægte.
Selvom han tror det, så har han ej vundet hendes hjerte. Det er gemt bag en tyk, tyk skal. Hun ville så gerne kunne give det væk, men det er hun ikke i stand til. Hun har lukket fuldstændig af.
Faktisk er der en lille revne i skallen, men den er han ikke skyld i.
Det er pigen, hun altid møder rundt om hjørnet, om morgenen inden hun skal med toget.

Om du så var på den anden side af jorden, så ville du også være her. Du ville være i duften, luften og mit hjerte. På et tidspunkt ville jeg komme til et sted hvor jeg ville savne dig så grusomt, men jeg ville lade dig være.
Min kærlighed er nu, større end behovet til dig.

"Jeg kan jo ikke klare det mere."
"Jo, du skal så. Jeg elsker dig jo, med hele mit hjerte. Eller ikke med hele mit hjerte, for jeg elsker også nogle andre, som min mor, far og bror. Men jeg elsker dig mest, dig har jeg selv valgt at elske, men min familie er jeg født ind i til at elske. Jeg elsker dig på en måde jeg aldrig har elsket nogle før og jeg elsker dig på en måde jeg aldrig kommer til at elske nogle andre. Tja, jeg gør det altså virkelig. Undskyld at jeg ikke har sagt det før, men jeg er så usikker, for jeg elsker dig jo. For mig er det at elske det allermest usikre i hele verden. Du gør mig usikker. Men jeg vil så gerne have dig til at blive. Du må ikke gå fra mig, for hvem skulle jeg så snakke med alt om, hvem skulle jeg så tænke på før jeg sover, hvem skulle jeg så dele minderne med? Kan du ikke se at du bliver nødt til at blive? Men hvis du vil gå, sådan rigtigt, så bare gå, hvis det er dit største ønske så bare gå, jeg vil ikke stå i vejen. Jeg vil i hvert fald aldrig glemme dig, hvad end så aldrig er. Nu har jeg sagt alt jeg har på hjerte, og hvis du forventer mere af mig, er du nødt til at gå."
"Jeg.."

Og det værste er nok at være så magtesløs, ikke at kunne gøre noget.

Det kan godt være vi er to mennesker, og når vi sidder på de store runde sten nede ved vandet er vi tre.
Men jeg tror på, at vi en dag vil blive én.
Har du nogensinde prøvet at være én? Det kildrer i maven.

Men jeg er da ikke død? Jeg trækker jo vejret.
Dog er jeg tom for ord, tom for følelser, tom for meninger.
Betyder det at jeg er død, betyder det at jeg ikke er levende?
Jeg vil så gerne være levende, jeg vil så gerne leve.
Men hvis jeg er død, så lev for mig. Lev som hver dag var din sidste.

Hun ligger og vrider sig, badende i sved. Hendes hår er klæbrig og hun har mareridt.
Hun er et andet sted, et andet univers.
En engel tager hende med på en flyvetur over skolens tag, men giver hende alligevel muligheden retten til at se igennem det. Hun må pege, pege på hvilken som helst nede på gangene, og med et vil hendes liv blive byttet ud. Måske med hende pigen der går alene rundt, bærende på en stak bøger og musik i ørerne, lukker verdenen ude. Eller også kunne det være hende den snobbede pige med det lange blonde hår, med en flok af ivrige drenge som ville give deres nyre for at blive hendes kæreste. Hun må bytte med lige hvem hun vil.

Hun vågner med en underlig følelse i hele kroppen. Men hvorfor?
Hun ville ønske at hun virkelig kunne bytte liv, bytte sygdomme, bytte kræften med den person hendes finger ville lande på. Hun tænker ikke på at det kunne ikke ødelægge andres liv.
men det er kun drømme.

"En - tro - tre - NU!"

Når du mærker en ubeskrivelig kilden dybt nede i dine mave, og du tænker konstant på den samme person. Tjekker dit mobildisplay 50 gange i minuttet, når du smiler i søvne - så ved du det.
Du er forelsket.

Du er vandet

Før jeg mødte dig, var det fint
jeg var en bønne liggende i jorden
uden tilsat vand
Men du fik mig til at spire
Ingen kan længere måle sig med mig
Jeg er højere end alle andre
Du gør mig høj
Du er den stjernefyldte himlen
som tryller mig væk
Jeg er smilet på dine læber
Du er glimtet i mit blik
Men du er vandet
Du skyller det hele væk lige så hurtigt som det kommer
Og jeg er blæsten
jeg blæser på det

Lykke er, når man ser et stjerneskud og ikke ved hvad man skal ønske sig ♥

Du forstår mig ikke, ingen gør det. Og for guds skyld lad vær med at tro du gør, for det er mig og ikke dig.

Og jeg er bange. Frygter at det er farligt.
Jeg tør ikke helt, modet er der ikke helt endnu, men det er godt på vej.
Jeg rækker ud, og langsomt tager jeg en bid.
Det er nyt, spændende. Har aldrig prøvet noget lignende.
Jeg kan nu godt lide det hele, smagen og følelsen jeg mærker i hele min krop.
Det er nu okay, det kærlighed.

Alt jeg ser er dit ansigt, alt jeg behøver er dine berøringer, væk mig med dine kys.
Gør mig til den lykkeligste pige i hele verden.

Det er fordi at jeg glemmer. Jeg har glemt farven i dine øjne, men jeg husker at de var så smukke.
Jeg har glemt følelsen af hvordan jeg svævede over jorden sammen med dig. Jeg har glemt din hårfarve og din så specielle lugt, som jeg ellers elskede så højt. Jeg har glemt din højde, og jeg har glemt hvor glad du kunne gøre mig, og hvor speciel du kunne få mig til at føle.
Den eneste jeg husker er dine så fine fødder forlade mig skridt efter skridt, væk i intetheden, væk fra mig. 

Og nu er det sket, jeg har forelsket mig i dine fine, lysegrønne øjne.

Men det var íkke dig der forsvandt, det var bare kærligheden der gjorde.

Måske så dør man, måske så forlader sjælen kroppen for altid. Men kærligheden, den lever videre, den er udødelig. Selv hvis du dør bliver jeg ved med at elske dig, og måske så, bliver du også ved med at elske mig.

"... kærligheden er udødelig, selvom kroppen ikke er det."
-Nicholas Gage.

Og da jeg mærker dine læber samle sig i et smil midt i vores kys, da ved jeg at det er ægte. Ordene er overflødige, dit smil siger alt.
Men det er forbudt. Min krop længes, kæmper imod, men giver slip. Jeg kysser dig lidenskabeligt, giver dig alt jeg har. Husker du dengang vi kiggede på hinanden i smug? Jeg gør. Du er jo for god til mig, så jeg fandt en anden. En anden, som jeg følte noget indeni for mig, og sagde det til mig. Jeg gav efter, troede aldrig du ville blive min alligevel. Det er spændende. Midt i vores kys, kan jeg mærke spændingen stige og adrenalinen pumpe. Det er farligt, jeg gør det velvidende at det kan ødelægge det hele. Men sammen med dig, så, kan jeg alt.
Men måske så er det sådan her det skal være, farligt og forbudt.