Jeg kigger på dem alle sammen, kaster hurtigt mit blik på hver og én, danner mig indtryk.
Det er helt rigtigt det her, det sker virkelig for mig.
Den da jeg har ventet på siden jeg blev født, er nu igang, og jeg føler mig mere klar end nogensinde.
Hjælp mig, ta min hånd, for sammen skal vi igennem det.
Vi skal ikke hoppe over der hvor gitret er lavest, vi hopper over der hvor det er højest - for vi hjælper jo bare hinanden, ikke?
Vi vil det alle sammen, så nu gør vi det. Jeg gør det.
Jeg lever. inderligt.

kærligheden til dit mørke hår og din store bløde favn har kun vokset sig større.
Egentligt skulle jeg glemme, men jeg glemte at glemme.
Jeg vidste du havde glemt mig, så jeg prøvede at gøre det samme.
Men erindringerne bliver tydeligere, mere levende, og jeg ved godt at det bare var noget der var en gang, og jeg ved at det aldrig bliver igen.
Men jeg glemmer dig ikke, jeg sagde det jo, jeg glemmer dig ikke, for du er stadig levende, meget levende.
For ikke alene lever du dit liv, du lever stadig i mig også.

Hvis man begår fejl lærer man, og hvis man ikke begår fejl har man lært.
Derfor skal man begå fejl for at lære.